Midweek Musings 38, 26.08.2026

 Er vi forberedte på virkningen af ​​dette års El Niño? Her er en kortfattet tjekliste.

Malini Shankar

Digital Diskurs

Der bliver sagt meget om El Niño i år. Men hvor godt er vi forberedte? Hvilke erfaringer er blevet lært og dokumenteret i offentligheden? I 2009 og 1998 skyllede El Niño de sydvestlige monsuner væk, og derefter skabte de nordøstlige monsuner kaos i Sydindien.

USA's National Oceanographic and Administrative Administration udtalte i en pressemeddelelse i 2009, at El Niño-forholdene er tydelige i dette billede af havoverfladetemperaturanomalierne baseret på data fra Advanced Microwave Scanning Radiometer for EOS (AMSR-E) på NASAs Aqua-satellit den 26. juli. De nuværende data er sammenlignet med langsigtede gennemsnitstemperaturer (1985-1997) målt af Advanced Very High Resolution Radiometers, der har fløjet på flere NOAA-missioner.

Heller ikke denne gang, i 2026, er El Niños påvirkning "ikke ankommet", men har kunnet mærkes på Indiens kyster og landmasser mest tydeligt siden juli 2026. Den foregående sommersæson var også hård – karakteristisk nok. El Niño udløses af udbrud af undersøiske bjerge i det sydlige Stillehav, der opvejer det sæsonbestemte vejr i alle dele af verden. De usædvanlige mønstre opvejer også hinanden geografisk. Det er en meget kompleks matrix.

Så hvor forberedte er vi på at imødegå virkningen af ​​usædvanligt vejr? Varmt og tørt vejr i juli i stedet for silende regn? Dette skubber vejrcyklusser til upassende årstider. Indvirkningen vil være på fødevarekurve/fødevaresikkerhed, bolig og husly, evakueringsinfrastruktur og logistik, fødevarestationer eller suppekøkkener for de BPL-dele af samfundet osv.?

Hvilke forberedelser er der på plads for at forhindre oversvømmelser i byer og landsbyer? Hvilke administrative foranstaltninger er der truffet for at oplagre fødevarekorn pr. indbygger? Er der multifunktionelle katastrofeboliger, der er kompatible med skrøbelige og handicappede, på plads i forventning om oversvømmelserne? Er der nok katastrofeboliger i forhold til befolkningen (som sandsynligvis vil blive fordrevet under katastrofer) på plads? Til dette skal vi kende den befolkning, der blev fordrevet under de sidste El Niño-inducerede oversvømmelser. Men så har vi ikke engang årtiets folketællingstal? "Hvordan kan vi planlægge infrastruktur?" siger den pligtopfyldende politiker, en sjælden samvittighedsfuld chefminister.

 Som forberedelse til den kommende oversvømmelse er det af yderste vigtighed, at alle borgeres husejerskabsdokumenter digitaliseres, så dokumentationen i tilfælde af en oversvømmelse, og originaldokumenter går tabt i oversvømmelsen, hjælper med at afgøre erstatningskrav.

 Katastrofeboliger skal designes og planlægges for at imødekomme maksimalt antal 1000 mennesker i et land som Indien. Tænk bare på de køkkenredskaber, der er nødvendige til massemadlavning i denne skala! Du og jeg ville føle os udfordret til at lave 5 liter te på én gang!

 Krisecentrene skal muligvis bygges på pæle for at undgå oversvømmelse indendørs.

 Krisecentre skal have rigelige madlavningsområder og nok plads til at lave mad til katastrofeflygtningene.

 Evakueringsinstruktioner skal være flersprogede og på tegnsprog udover braillesprog; de skal også gives til plejere og omsorgspersoner for kørestolsbrugere og til dem, der lider af psykiske problemer, såsom cerebral parese/spastik, skizofreni, bipolar eller lammede personer/bevægelseshæmmede.

 Krisecentrene skal have rigeligt med plads til, at katastrofeflygtningene kan sove på komfortable madrasser uden aircondition (hvilket betyder, at der skal være tilstrækkelig krydsventilation).

 Nok madkorn og sund, hygiejnisk madlavning med ernæringsindekseret fødevaresikkerhed. I henhold til NDMA's SOP er 60 dages fødevarerationer kalibreret pr. indbygger) pålagt at blive opbevaret som fødevarelager i distriktsadministrationens varetægt. Til Indiens stolthed og ære var der ikke et eneste sultedødsfald i den tsunami, der ramte Andaman Nicobar-øerne i månederne med genopretning efter den asiatiske tsunami. En øboer på den dybt øde Great Nicobar Island (det sydligste indiske territorium) gestikulerede ved at holde sin højre håndflade, mens han fortalte mig: "Administrationen plejede at give os så meget Kichadi pr. måltid, det mættede os ikke, men det var nok til ikke at efterlade os sultne".

 "Der var ingen mangel på rent drikkevand, selvom det var rationeret," siger en anden fisker, der overlevede tsunamien i Tamil Nadu.

 Der skal være nok toiletter på plads til at betjene maksimalt tre brugere i timen pr. toilet i ét shelter. Automatisk desinfektion af toiletter skal være tidsbestemt til tre personers brug i timen.

 Toiletter skal være kompatible med kørestolsbrugere, skrøbelige og handicappede. Frivillige skal hjælpe handicappede og handicappede i shelters med at bruge toiletter: Toiletsæder/toiletskåle skal være fastgjort med aftagelige hævere for at imødekomme behovene hos bevægelseshæmmede. Ældre og meget skrøbelige mennesker har brug for hjælp til at sidde på toiletsædet eller komme op derfra.

 Måske lover det godt at designe et par sheltersKun for skrøbelige, svagelige og handicappede samt for mennesker, der lever med psykiske/neurovidenskabelige problemer, hvor infrastrukturen er kompatibel, og frivillige sygeplejersker er på vagt 24/7.

 Fødevareudsalg, der overholder kulturfølsomhed, skal planlægges geografisk. I oktober 2009 blev det nordlige Karnataka for eksempel oversvømmet og hærget, hvilket efterlod tusindvis hjemløse. Hvis man huser dem i katastrofeboliger og giver dem mad som hvede i stedet for Jowar, kan de udvikle endokrine lidelser, der forværrer situationens stress. På samme måde har fiskere brug for fisk og ris tre gange om dagen; kulhydratantallet er ligegyldigt for dem, da de forbrænder så mange kalorier, mens de fisker. Så lokal mad er et kompromisløst område. Det kaldes kulturfølsom fødevaresikkerhed i katastrofebekæmpelsessprog.

 Afslamning af dæmninger og reservoirer bidrager i høj grad til at afbøde oversvømmelser og andre virkninger af El Niño – såsom mudderskred, jordskred, pludselige oversvømmelser, vandbårne sygdomme, tilsvarende medicinsk beredskab og så videre.

 Har eftersøgnings- og redningspersonalet fået opfriskningskurser og træning i hver landsby?

 Er logistikken og udstyret til eftersøgning og redning blevet opgraderet og vedligeholdt?

 Borgerne kan også forberede sig ved at digitalisere deres egne juridiske dokumenter – fra ejendomsdokumenter til ID-kort, pas, forsikringskort/papirer osv. – i god tid før oversvømmelsen starter. Til dette er det afgørende at bruge præcise tidlige varslingssystemer og installationer til vejrudsigter.